Fodbold nyheder

Wilshere:
Jeg skulle aldrig have forladt Arsenal

Af Torsten Brix

Den alt for skadede Jack ”is back” Wilshere virker til at savne Arsenal, som han nu er blevet fan af…

Article image
Ritzau-Scanpix

I oktober blev Jack Wilshere enige med West Ham om at ophæve hans kontrakt. Herefter endte han i Bournemouth, som er det eneste hold tilbage i FA Cuppen, som ikke spiller i Premier League. I dag skal de møde Southampton i FA Cuppen i en turnering, som Wilshere har vundet to gange med Arsenal, og han virker til at savne sin gamle klub:

- Jeg valgte at forlade Arsenal, men måske var det forkert. På det tidspunkt var det den korrekte beslutning, men når jeg ser på det nu så… jeg skulle aldrig have forladt Arsenal, siger Wilshere til The Guardian og fortsætter om det nuværende Arsenal-hold:

- Som situationen er i øjeblikket, er jeg blot en ganske almindelig Arsenal-fan, men jeg har svært ved at se dem spille. De er dog på det rigtige spor med Mikel Arteta som manager. Man kan virkelig se, hvad det er, de vil, og kan de blive lidt mere stabile, så skal de nok få succes med ham. Ikke mindst fordi de har stor respekt for deres manager og hans filosofi. Så det skal nok komme – stille og roligt.


Mere om Jack Wilshere

Relaterede artikler

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik