LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Europa: Champions League
Allianz Stadium
AET
3 - 2
(2 - 1)(0 - 1)
Juventus
Porto
F. Chiesa (49), F. Chiesa (63), A. Rabiot (117)
S. Oliveira (19), M. Taremi (54), S. Oliveira (115)
Daniel Jensen

Optakt: Juventus - FC Porto

Der venter et spændende opgør i Torino, når Juventus hjemme i Italien skal forsøge at vende 2-1-nederlaget fra den første kamp imod FC Porto.
Kommentar:
FC Porto overraskede alt og alle, da de på hjemmebane formåede at slå de italienske giganter fra Juventus med 2-1. Dermed tog de forsvarende portugisiske mestre det første spadestik på vejen til at levere den helt store overraskelse tirsdag aften. Da portugiserne gik hele vejen og vandt Champions League tilbage i 2004 under José Mourinhos ledelse, startede eventyret da Porto slog Sir Alex Fergusons og hans tropper fra den røde del af Manchester ud af turneringen - skal historien gentage sig, så kræver det, at portugiserne fuldfører sensationen og henter et resultat i Italien.

Juventus skuffede fælt i sidste års Champions League, da de italienske mestre overraskende røg ud Lyon. Her tabte italienerne også første opgør, og de formåede ikke at gøre arbejdet færdig på hjemmebane. Det er præcis den samme situation, holdet fra Torino er havnet i igen i år, men denne gang har de en ny mand på trænerbænken. Andrea Pirlo har overtaget roret i Juventus, og den ny træner kommer til at stå overfor sin største opgave til dato, når Porto kommer på besøg på tirsdag.

Siden Porto slog Juventus, har det dog ikke kun været en dans på roser hjemme i Portugal. Her er det godt nok blevet til to sejre i den hjemlige liga, men de forsvarende mestre ligger stadigvæk kun nummer to i tabellen. Her er de hele ti point efter Sporting Lissabon på førstepladsen, og da de to klubber mødtes i forrige uge, blev det kun til en skuffende uafgjort. Udover det, så er det er også blevet til et exit fra pokalturneringen, da Porto i semifinalen tabte 3-2 Braga på trods af, at man spillede 11 mod 10 i 70 minutter.

Juventus kommer derimod ind til kampen i glimrende form. De er ubesejrede siden kampen i Portugal og har vundet tre ud af fire - alle sejrende kom på hjemmebanen i Torino. Senest slog da Lazio med hele 3-1, og håbet om endnu et mesterskab lever derfor stadig. Dog har det langtfra været en sæson som forventet for Cristiano Ronaldo og kompagni, der kun ligger på en tredjeplads i Serie A med syv point op til Inter på førstepladsen. Et tidligt exit fra Champions League vil formentligt gøre ekstra ondt på de forsvarende italienske mestre i år.

Skader og karantæner:
Juventus kommer til at mangle højrebacken Danilo, som er ude med karantæne. Udover det, så kommer italienerne til at mangle både offensivspilleren Paulo Dybala og midtbanemotoren Rodrigo Bentancur, som begge er ude med skader. Forsvarsgeneralen Giorgio Chiellini og brasilianske Arthur er også tvivlsomme til opgøret.

FC Porto kommer derimod ind til opgøret med stort set fuldstyrke. Portugiserne har ingen karantæner og ingen skader. Det eneste, der stilles spørgsmålstegn ved, er, om midtstopperen Chancel Mbemba når at blive klar til opgøret.

Bud på kampens profil(er):
Juventus skal ud og score mål for at få vendt opgøret, og det oplagte bud på spilleren, der kommer til at gøre dette, er selvfølgelig superstjernen Cristiano Ronaldo. Portugiseren kunne dog ikke gøre det ene mand sidste år, og derfor er Álvaro Morata et godt bud på en mand, der kan træde i karakter. Den 28-årige angriber har i denne sæson scoret 16 mål for Juventus, og spanieren lavede to styks i 3-1-sejren over Lazio forleden.

FC Portos defensiv kommer helt sikkert på overarbejde i løbet af kampen, så portugiserne får brug for stærk præstation i de bagerste geledder. Heldigvis for dem har de en rutineret mand, der har prøvet det hele før, i form af Pepe. Hvis nogen skal forsøge at vinde kampen imod Ronaldo, må det være hans tidligere holdkammerat fra Real Madrid, der må tage opgaven på sine skuldre.

Bud på kampens resultat:
På trods af 2-1-nederlaget i Portugal er Juventus stadigvæk favoritter til at gå videre. På hjemmebanen i Torino har de i deres seneste tre kampe scoret tre mål i dem alle, og det kommer de også til at gøre tirsdag aften. FC Porto kommer til at forsvare med alt hvad de har lært og gå efter chancen, når den byder sig, men når Cristiano Ronaldo er på banen, så plejer hans hold at vinde. Buddet på kampens resultat bliver derfor en 3-1-sejr til hjemmeholdet, som dermed vinder 4-3 samlet.

Björn Kuipers fløjter opgøret i gang tirsdag klokken 21. Kampen kan ses på TV3+ og Viaplay.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder