Fodbold nyheder

Guardiola:
West Bromwich-uafgjort grunden til vores gode stime

Af Nicolai Christensen

Manchester City er i øjeblikket i gang med en stime på 21 sejre i streg i alle turneringer, og har ikke tabt siden november. Grunden til stimen skal findes i en 1-1-kamp tidligere på sæsonen ifølge Pep Guardiola.

Article image
Ritzau-Scanpix

Med sejren over Wolverhampton i tirsdags så er City nu 14 point foran Manchester United på andenpladsen i Premier League, og er derudover i en stime med 21 sejre i streg. Grunden til den fantastiske stime har City-manager Pep Guardiola udtalt, kan findes i et skuffende resultat mod West Bromwich i december.

- På det tidspunkt gik det op for os, at vi ikke var forrygende, siger Guardiola til Rio Meets (et BT Sports program), og fortsætter:

- Vi justerede ting, så der kom flere spillere omkring feltet, og specielt dagen efter, at vi spillede uafgjort mod West Bromwich på hjemmebane.

Siden da er det gået fantastisk, og Guardiola’s mandskab ligner i øjeblikket verdens bedste fodboldhold.

- Vi er kommet tilbage til de simple principper – A, B, C, det er det. Kanterne bredt og højt, en masse spillere inde på midten, løb uden bold og bare roligere på bolden, flere afleveringer, der hjælper os til at tænke mere over, hvad vi gør.

Manchester City er stadigvæk med i Carabao Cuppen, hvor de i finalen møder Tottenham. Med i FA Cuppen hvor de i næste runde møder Everton. Med i Champions League, hvor de er godt på vej til at spille sig videre mod Borussia Mönchengladbach, og en føring på 14 point ned til nærmeste forfølger i Premier League.

Mere om Manchester C

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik