Daniel Fisker

Manchester City nærmer sig sejrstime-rekord

Manchester City nærmer sig med hastige skridt at blive det hold, som har vundet flest kampe i træk i dette århundrede.
Manchester City har kurs mod den syvende Premier League-titel i klubbens historie. Tirsdag aften tog ”The Citizens” endnu et skridt mod at vinde Premier League-titlen tilbage fra Liverpool, da Wolverhampton blev besejret 4-1. Tirsdagens sejr betyder desuden, at Premier League-førerholdet nu har vundet 21 kampe i træk, hvis man tager alle turneringer i betragtning.

Denne kraftpræstation er næsten en rekord værdig. Manchester City nærmer sig således at blive det hold i Europas fem største ligaer, som kan prale af den længste sejrstime i dette århundrede. Rekorden bliver tangeret, hvis Manchester City vinder de næste to kampe, mens ”The Citizens” bliver suveræn indehaver af rekorden, hvis de vinder de næste tre kampe.

Den næste opgave for Manchester City bliver weekendens Manchester Derby mod lokalrivalerne fra Manchester United, inden Southampton, som har tabt otte ud af de seneste ni Premier League-kampe, besøger Etihad Stadium. Den afgørende kamp for Manchester Citys rekordmuligheder udspiller sig den 13. marts, når ”The Citizens” besøger Fulham.

De længste sejrstimer i dette århundrede

1. Bayern München
23 sejre i træk
Februar 2020 – september 2020

2. Real Madrid
22 sejre i træk
September 2014 – december 2014

3. Manchester City
21 sejre i træk
December 2020 – nu

4. FC Barcelona
18 sejre i træk
Oktober 2005 – januar 2006

5. Paris Saint-Germain
16 sejre i træk
December 2015 – februar 2016

6. Bordeaux
16 sejre i træk
Marts 2009 – august 2009

7. Real Madrid
15 sejre i træk
September 2011- december 2011

8. Bayern München
14 sejre i træk
December 2017 – februar 2018

9. Olympique Lyon
14 sejre i træk
August 2006 – november 2006

10. Juventus
13 sejre i træk
December 2015 – februar 2016

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER