Fodbold nyheder

Zlatan på musikfestival midt i sæsonen

Af Magnus Kisbye

Zlatan Ibrahimovic deltager i italiensk musikfestival i denne uge.

Article image
Ritzau-Scanpix

Det må ofte blive betragtet som useriøst, hvis fodboldspillere tager på festival midt i sæsonen. Ikke desto mindre er det, hvad der står på denne uges program for Zlatan Ibrahimovic. Den italienske musikfestival Sanremo løber af stablen fra i dag, tirsdag den 2. marts, til lørdag den 6. marts, og her skal den svenske stjerne deltage.

Den 39-årige AC Milan-spiller blev vel at mærke skadet i søndagens udekamp mod Roma, men det har ifølge Ekstra Bladet hele tiden været planen, at han skulle participere til festivalen, der kommer til at foregå i Sanremo-by. Svenskeren blev inviteret af festivalens vært Amadeus:

- Da Amadeus ringede til mig, sagde jeg ikke nej. Jeg er spændt. Jeg ved ikke, hvad der kommer til at ske, men vi vil helt sikkert have det sjovt, siger Zlatan Ibrahimovic ifølge Ekstra Bladet til Football Italia.

Festivalen bliver i år afholdt uden tilskuere på grund af coronapandemien, men den bliver transmitteret på landsdækkende tv i Italien. Den tidligere toptræner Fabio Capello havde aldrig givet svenskeren tilladelse til at deltage i festivalen, hvis italieneren var træner for ham.

- Jeg ville simpelthen have sagt nej til ham. Men her er kontrakter, der er underskrevet på forskellige tidspunkter, siger Fabio Capello ifølge Ekstra Bladet til Corriere dello Sport.

Mere om Zlatan Ibrahimović

Mere om Milan

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik