Fodbold nyheder

Klopps drømmemakker til van Dijk?

Af Henrik Varbøl Andersen

Real Madrid står måske ikke bare til at miste Sergio Ramos til sommer, men måske også hans faste makker i forsvaret.

Article image
Ritzau-Scanpix

Raphael Varane har kontrakt udløb i sommeren 2022, og det vil Jürgen Klopp og Liverpool angiveligt forsøge at udnytte ved at hente franskmanden til Anfield nu til sommer ifølge Liverpool Echo. ”The Reds” skulle intensivt følge med i, hvordan forhandlingerne mellem Real Madrid og franskmanden forløber.

Det er den spanske avis AS som sår tvivl om, at franskmanden vil blive i Madrid. Avisen mener, at forhandlingerne mellem parterne er gået i stå, og at ”Los Blancos” vil kigge på at sælge forsvarsspilleren til sommer for at tjene lidt penge på ham.

I januars transfer vindue hentede Klopp Ben Davies, og lejede Ozan Kabak for at afhjælpe de mange skadesproblemer i forsvaret hos mestrene. Liverpool Echo er dog overbeviste om, at tyskeren vil handle hvis det viser sig, at Varane bliver tilgængelig.

Måske vil Klopp finde sin drømmemakker til Virgil van Dijk i jagten på endnu et Premier League-trofæ næste sæson.

Mere om Liverpool

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik