Fodbold nyheder

Martínez:
Barcelona er fortid

Af Daniel Fisker

Inter-angriberen Lautaro Martínez har understreget, at sommerens romance mellem ham og FC Barcelona er fortid.

Article image
Ritzau-Scanpix

Et af sommerens mest vedholdende transferrygter sendte Inter-angriberen Lautaro Martínez til FC Barcelona. Nu bekræfter Martínez, at den catalanske storklub var interesserede i ham. Den 23-årige argentiner insisterer dog også på, at han nu prioriterer at forlænge sin kontrakt med Inter.

- Vi arbejdede med FC Barcelona, men jeg kan ikke sige meget om, hvor tæt jeg var på at skifte til dem, udtaler Lautaro Martínez ifølge Gianluca Di Marzio.

- Det er fortid. Nu er det min intention at forlænge min kontrakt med Inter.

Det er uvist, om det er Inter-træneren Antonio Conte, som har overbevist Martínez om at blive i Milano-klubben, men arbejdet med den 51-årige italiener ser i denne sæson ud til at bære frugt. Inter indtager således førstepladsen i Serie A, selvom Martínez ikke kan lide at snakke om favoritværdighed.

- Vi har arbejdet med Conte i to år. I dag er vi et andet og mere solidt hold. Alle kæmper først og fremmest for holdkammeraterne.

- Favoritter? Jeg kan ikke lide at bruge det ord, men selvfølgelig giver førstepladsen anledning til positive følelser.

- Det er ikke tilfældigt, men derimod et resultat af, hvad vi gør med vores træner.

Inter sikrede sig i sidste weekend et forspring på fire point ned til AC Milan på andenpladsen, da ”I Nerazzurri” vandt Derby della Madonnina over netop lokalrivalerne. Inter skal søndag på en tilsyneladende overkommelig opgave, når Genoa besøger San Siro.

Mere om Lautaro Martínez

Mere om Inter

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik