Barcelona-legende vinder endnu et trofæ
Spanieren, der har taget trænergerningen op, kunne i dag løfte endnu et trofæ.
Xavi vandt i løbet af sine 17 år hos FC Barcelona og den spanske landshold utallige af trofæer. Da han valgte at lægge støvlerne på hylden, fik han straks et job som træner for Al-Sadd i Qatar. Her har den 41-årige spanier været siden 2019, og i dag kunne han løfte endnu trofæ som træner, da han førte Al-Sadd til sejr i Qatar cuppen.
Qatar cuppen er en turnering der hvert år afholdes med deltagelse af de fire tophold fra den bedste række i Qatar. I finalen mødte Xavi og hans mandskab de forsvarende mestre fra Al-Duhail, men Al-Sadd kunne i sidste ende løfte trofæet efter to mål fra angriberen Baghdad Bounedjah.
Xavi har længe været rygtet til FC Barcelona, men han afviste muligheden, da han mente, at det var for tidligt. Lige nu nyder han god succes i Qatar, hvor hans hold Al-Sadd også fører ligaen i øjeblikket.
🏆 @AlsaddSC #QatarCup2021 CHAMPIONS 👏🏼 pic.twitter.com/FriaDVb1Jx
— Qatar Stars League (@QSL_EN) February 26, 2021