Asbjørn Steffensen

Klopp vil have offensiv Real Madrid-profil til Anfield

Rodrygo ligger højt på den tyske managers ønskeliste, som gerne vil have Liverpool til at gå efter brasilianeren.
Liverpools engang så frygtede og giftige angreb har siden nytår ikke været af i nærheden af deres topniveau. De sidste fem kampe på hjemmebanen Anfield har klubben kun fået bolden i målet en enkelt gang og skrabet et sølle point sammen.

Klubbens dårlige offensive form har fået manager Jürgen Klopp til at kigge efter forstærkninger. Ifølge det spanske medie Diario Gol har den tyske manager udset sig Real Madrids 20-årige Rodrygo, og vil have Liverpool-ledelsen til at afgive et bud på brasilianeren til sommer.

Rodrygo blev ved udgangen af 2020 skadet i en liga-kamp og forventes kampklar om en måned. Den unge kantspiller kom til Real Madrid fra Santos tilbage i 2019 og har siden da nået 43 kampe for kongeklubben og scoret otte mål og lavet ni assists.

Artiklen siger derudover, at et medlem af Liverpools farlige fronttrio bestående af Mohamed Salah, Roberto Firmino eller Sadio Mané, med stor sandsynlighed ender med at forlade klubben til sommer.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER