Nicolai Christensen

Chelsea, Tottenham og West Ham i kamp om glemt United-profil

Dean Henderson var en sidste sæsons største overraskelser, og det gjorde, at Manchester United i sommers valgte at hive Henderson tilbage. Spilletiden har dog ikke været stor i United for den engelske keeper.
Sheffield United var den store overraskelse i sidste sæson i Premier League, hvor de specielt defensivt var svære at score på. Det har ikke været tilfældet i denne sæson, og det kan højst sandsynligt tilskrives tabet af Dean Henderson. Henderson var udlejet til Sheffield United i sidste sæson fra Manchester United, og efter den imponerende sæson valgte United at beholde Henderson og skrive en lang kontrakt med keeperen.

Spilletiden i United-buret har dog ikke været så stor, da det blot er blevet til 12 kampe i alle turneringer for den engelske landsholdskeeper. Ifølge Manchester Evening News så har Henderson tænkt sig at kigge efter spilletid andetsteds, hvis den ikke skulle komme i United. Ifølge det samme medie og The Sun så skulle de tre London-klubber Tottenham, Chelsea og West Ham alle være klar til at give Henderson den ønskede spilletid.

I Tottenham står Hugo Lloris, der de sidste sæsoner har modtaget kritik for sit målmandsspil, og derudover er alderen også imod franskmanden. I Chelsea har Thomas Tuchel Edouard Mendy som førstevalg, men efter en imponerende start er niveauet faldet. West Ham har Lukasz Fabianski, der er en dygtig keeper, men er efterhånden blevet 35 år.

23-årige Dean Henderson fik i sidste sæson 13 clean-sheets for Sheffield United, som gjorde, at han blev interessant for Gareth Southgate på det engelske landshold, og ligner også fremtidens mand for ”The Three Lions”.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER