Fodbold nyheder

Schöne:
Rådførte mig hos landstræneren

Af Christian Bang Jensen

Lasse Schöne spurgte Kasper Hjulmand til råds, inden han valgte, hvor karrieren skulle fortsætte.
Article image
fodboldlandsholdet.dk
Fredag blev det officielt, at 34-årige Lasse Schöne fortsætte fodboldkarrieren hos hollandske Heerenveen, hvor han nu skal spille resten af den indeværende sæson.


Og det klubvalg kom på plads efter en samtale med Kasper Hjulmand.

- Der er et EM, som jeg gerne vil med til. Jeg talte også med landstræneren. Han syntes, at jeg skulle tage til en klub, hvor jeg ville være i stand til at vise mine kvaliteter Heerenveen står for god fodbold, holdet er ungt og godt. Jeg synes, det passer mig meget godt, fortæller midtbanespilleren til det hollandske medie VoetbalPrimeur.

Lasse Schöne har endnu ikke været en del af Kasper Hjulmands landshold, men han har ikke opgivet drømmen om EM for Danmark til sommer.

- Man skal spille regelmæssigt på et godt niveau for at være i stand til at opnå det (blive udtaget til EM). Det var i mine tanker. Jeg kunne have valgt andre eventyr, men at spille fodbold er vigtigst for mig. Dette (Heerenveen) har været den bedste valg. Der var nogle andre muligheder, men det føltes godt og velkendt, fortsætter den 34-årige dansker.

Lasse Schöne har en stor stjerne i den hollandske Eredivisie og Heerenveen. I 2002 skiftede han som 16-årig til netop ”De Superfriezen”. Her blev det dog ikke til et gennembrud, hvorefter karrieren fortsatte i De Graafschap og NEC Nijmegen inden turen gik til storklubben Ajax. Her nåede Lasse Schöne 286 kampe og tre hollandske mesterskaber.


Siden 2019 har Lasse Schöne spillet i italienske Genoa, men her blev kontrakten ophævet i januar. Derfor har den defensive, spilstyrende midtbanespiller kunne skifte til Heerenveen på en fri transfer.

Selvom Lasse Schöne ikke har spillet landskampe under Kasper Hjulmand, står han alligevel noteret for 50 kampe i den røde trøje.

Mere om Heerenveen

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik