Fodbold nyheder

Medie: Bayern-profil på Chelseas ønskeliste

Af Asbjørn Steffensen

Bayern Münchens store forsvarsspiller Niklas Süle er den nye mand på manager Thomas Tuchels ønskeliste i Chelsea.


Siden Thomas Tuchel overtog managersædet fra Frank Lampard i Chelsea, er flere prominente navne fra Bundesligaen blevet sat på klubbens ønskeliste. RB Leipzigs Dayot Upamecano fra og Bayern Münchens David Alaba er højeste prioritet for den tyske manager, og nu bliver endnu en Bayern-profil tilføjet til den tyske managers ønskeliste.

Niklas Süle, der har været i den store sydtyske klub siden 2017, forlader muligvis Bayern München til sommer, da klubben håber på at kunne udnytte Upamecanos frikøbsklausul i Leipzig. Ifølge tyske Sport Bild vil Tuchel hente Süle til sommer som en langvarig erstatning for aldrende Thiago Silva i midterforsvaret.

Süle kæmper i øjeblikket for sin startplads i Bayern München med David Alaba og Jerome Boateng og har på det sidste fået mindre spilletid. Han har kontraktudløb i sommeren 2022, så hvis Bayern München ikke har planer om at bruge ham i fremtiden, kunne det godt tænkes, at de vil nå at tjene penge på et salg af midterforsvareren inden han kan gå gratis

Niklas Süle har siden sin ankomst til Bayern München fra Hoffenheim i 2017 spillet 120 kampe for klubben og har blandt andet vundet tre tyske mesterskaber og et Champions League-trofæ.




Mere om Niklas Süle

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik