England: Premier League
FT
9 - 0
(4 - 0)
Manchester U
Southampton
A. Wan-Bissaka (18), M. Rashford (25), E. Cavani (39), A. Martial (69), S. McTominay (71), B. Fernandes (88), A. Martial (90), D. James (90)
A. Jankewitz (2), J. Bednarek (34), J. Bednarek (87)
Magnus Kisbye

Rekordsstor nedslagtning på Drømmenes Teater

Et tidligt rødt kort var startskuddet for Manchester Uniteds målfest.
19-årige Alexandre Jankewitz var blevet valgt til Southamptons startopstilling for første gang, og det skulle hurtigt vise sig at være en dårlig beslutning. Efter bare 79 sekunder gik schweizeren ind i en tackling med et alt for højt løftet ben. Det resulterede i et direkte rødt kort – det tredje hurtigste i Premier Leagues historie.

Efter udvisningen satte Machester United enormt pres mod Southamptons mål, mens det bare handlede om overlevelse for gæsterne. Hjemmeholdet fik da også hul på bylden i det 18. minut, da Aaron Wan-Bissaka kom først på et flot indlæg fra Luke Shaw – 1-0 til ’De Røde Djævle’. Syv minutter senere kom Marcus Rashford ligeledes på måltavlen, og nu så det for alvor ud til, at det skulle blive en lang aften for gæsterne.

Manchester United vedholdte presset mod Southamptons mål, og i det 34. minut ramte gæsternes midtstopper Bednarek et indlæg fra Rashford, og polakkens berøring sendte bolden i eget net til stor hovedrysten fra Southamptons manager, Ralph Hasenhuttl. Nogle minutter før pausen skulle det også blive 4-0, da Luke Shaw sendte endnu et indlæg i feltet, hvor Edison Cavani befandt sig og flot headede bolden ind mellem stængerne - uruguayanerens første mål på Old Trafford.

Det lignede mere og mere en udklassering af Southampton, hvilket bragte minder frem om gæsternes knusende 0-9-nederlag mod Leicester i sidste sæson. Udeholdet forsøgte at undgå en gentagelse af det historiske nederlag, og kort efter pausen formåede de at prikke bolden i mål. Der blev dog – symptomatisk for kampen – dømt offside efter en VAR-gennemgang.

15 minutter senere ville Anthony Martial og Scott McTominay også lege med, da de henholdvis scorede til 5-0 og 6-0 inden for 2 minutter. Med en sikker sejr var det kun en dårligere målscore end bysbørnene Manchester City, der skilte hjemmeholdet fra førstepladsen. Måske var det en motivationsfaktor for spillerne, for de fortsatte med at presse mod gæsternes mål.

I det 87. minut skulle selvmåls-skurken Bednarek få endnu en nedtur, da han stoppede Anthony Martials oplagte målchance. Det blev takseret til rødt kort og straffespark, som Bruno Fernandes stensikkert scorede på. Dermed stod den 7-0 til hjemmeholdet.

Det skulle også blive 8-0, da Martial i det 90. minut scorede sit andet mål, inden unge Daniel James tre minutter senere prikkede bolden i mål til knusende 9-0. Dermed tangerede hjemmeholdet rekorden for den største Premier League-sejr nogensinde. Gæsterne har dermed været det tabende hold i to ud af tre kampe, som er endt i et 9-måls nederlag.



Southampton rykker, på grund af den nu forværrede målscore, en placering ned på 12.-pladsen, mens Manchester United ikke formåede at score nok til at overtage ligaens førsteplads. Holdet indtager 2.-pladsen med 44 point – fem mål dårlige end Manchester City.


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER