Fodbold nyheder

Arsenal har udset backup til Tierney

Af Nicolai Christensen

Kieran Tierney er nutidens og fremtidens mand på venstrebacken i Arsenal, men alligevel er Arsenal ude efter en spiller til at agere backup for skotten. Ham har de eftersigende udset i Ligue 1.

Article image
Ritzau-Scanpix

Det har været en kaotisk sæson for Arsenal, der i efteråret var i store problemer, både spille- og pointmæssigt. Der var dog enkelte spillere, der leverede, og stadigvæk gør. Skotske Kieran Tierney har i denne sæson vist, hvorfor at Arsenal hentede backen i Celtic i sommeren 2019. Han har været et af få lyspunkter i Arsenals sæson indtil videre, og er en stor årsag til, at Arsenal er på rette vej igen.

Så vigtig, at Arsenal har haft det svært, når Tierney ikke har spillet. Senest bevist i weekenden imod Southampton. Arsenal udlejede i det nuværende transfervindue deres anden venstreback, Sead Kolasinac, og planen er, at han forlader klubben til sommer. Det efterlader dem med kun én venstreback.

Derfor skal Mikel Arteta og resten af Arsenal-ledelsen ud at finde én backup til Tierney, når han skal have pauser. Her har de ifølge L´Equipe identificeret franske Jordan Amavi fra Marseille, der til sommer har kontraktudløb med Ligue 1-klubben. 26-årige Amavi har i denne sæson spillet ni kampe for Marseille. ”The Gunners” er ikke kommet med et bud på franskmanden endnu, men forventes ifølge L'Équipe at kontakte ham og Marseille i løbet af de kommende dage.

Amavi har tidligere spillet i Premier League, da han var på kontrakt i Aston Villa fra 2015 til 2017.

Relaterede artikler

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik

Champions League - Dortmund - SevillaChampions League - Juventus - PortoChampions League - Liverpool - RB LeipzigChampions League - Paris SG - Barcelona