Mesut Özil – elsket og hadet
Knægten fra Gelsenkirchen havde alt, men mistede det og mistede måske også lidt af sig selv. Eftermælet af Özil handler om en grådig, ugidelig og forkælet knægt, der beskyldte en nation for racisme og fandt den tiltrængte tryghed ved en kritiseret præsident.
- Mesut er en fyr, der spiller bolden på det rigtige tidspunkt. Timingen på hans afleveringer er exceptionel, og det er kreativiteten også. I hver situation han møder, træffer han det rigtige valg, og det er genialt. Kvaliteten han har, er hans blik for spillet. Han ser hurtigt, beslutter sig hurtigt og opfanger hurtigt, hvad han ser, hvilket er en sjælden kvalitet i spillet. Mesut har brug for et trygt miljø, og det er jeg sikker på, at han vil finde mere end noget andet sted i Tyrkiet.
Sådan sagde den tidligere Arsenal-manager Arsene Wenger, da rygterne om Mesut Özils skifte til Fenerbahce var på det højeste. Store roser for franskmanden, der igennem mange år gav Özil den omtalte tryghed, men som også oplevede, hvordan superstjernen falmede og karrieren blev kørt ud på et sidespor efter masser af vanvittige historier om tyskeren. I sin biografi - som pudsigt nok hedder ”I Skudlinjen” - har Özil underligt nok ikke mange rosende ord om Wenger, som ellers i den grad har været med til at forme hans karriere, men en episode virker til at have påvirket forholdet imellem dem.
Özils to hunde løb nemlig hjemmefra og skulle have været årsagen til, at tyskeren ønskede at blive fritaget fra Arsenals træning, men det afviste Wenger og krævede, at playmakeren mødte op på træningsanlægget. Afbuddet har næppe været det eneste i den periode, hvor Arsenal ”10’eren” heller ikke spillede ret mange udekampe. Sidstnævnte er der aldrig kommet nogen officiel forklaring på, men er bare endnu et eksempel på, at Özil måske har været plaget af psykiske problemer, som offentligheden ikke har kendskab til – eller måske er det bare så simpelt, at han ikke gad transporttiden.
Det lyder måske vildt, men det har meget været. Offentligheden har jo kendskab til mange af de vanvittige historier om Özil, som da han kom med underlige udtalelser om styret i Kina eller da han blev fotograferet med Erdogan. Fotoet med den tyrkiske præsident kom samtidigt med, at Erdogan blev voldsomt kritiseret for sit afslappede forhold til menneskerettigheder, demokrati, ytringsfrihed samt voldsomme fængsling af enkelte erhverv i Tyrkiet.
Senere blev det endnu mere vanvittigt, da Erdogan var ”Best Man” til Özils bryllup, så måske er skiftet til Fenerbahce ikke så tilfældigt. For Erdogan var i begyndelsen af 1970'erne selv en solid Istanbul-angriber med kælenavnet ”Imam Beckenbauer” efter den legendariske tysker - Franz Beckenbauer, men Erdogans far forbød ham at skifte til den større klub i Istanbul nemlig Fenerbahce. Denne klub er præsidenten nu æresmedlem af, og det er denne, som Özil nu skal kickstarte karrieren i.
Forinden var han blev kasseret i Arsenal af manager Mikel Arteta, selvom han klart var klubbens højst lønnede. I forhold til lønnen hos ”The Gunners” nægtede Özil – som den eneste Arsenal-spiller - under Corona-krisen at gå ned i løn.
Til høj løn hører også høje forventninger og det indfriede Özil i starten af sit ophold hos Arsenal. I 2015/16-sæsonens første 17 kampe lavede Mesut Özil vanvittige 15 assists, hvilket fik Premier League-eksperten Jamie Redknapp til at sige Özil, at han ikke har lavet de mange assists, fordi han er hurtig eller har en skræmmende fysik – men fordi han kan finde områder med plads på banen, som ingen andre kan se, og pludselig dukker Özil op i disse områder… som et spøgelse.
Dette spøgelse kom til Arsenal fra Real Madrid, som han forlod, da han ikke følte, at han havde den tillid, han ønskede. Som Wenger sagde i starten af artiklen, er det nødvendigt for, at tyskeren kan præstere. Men Wenger var også nøglen bag skiftet til London-klubben, for få minutter inden sommerens transfer-vindue i 2013 smækkede i, rystede Wenger fodboldverden ved at hente den højtprofilerede Real Madrid-spiller, der kunne tilføje noget nyt til datidens lidt tamme Arsenal-angreb.
Et opkald ændrede alt
Hvordan kunne så markant en spiller vælge at stoppe i Real Madrid? Ifølge The Mirror's journalist John Cross, som følger Arsenal dagligt, havde Arsenal tidligt i transfervinduet udtryk interesse for tyskeren overfor Real Madrid.
Real Madrids salg afhang dog af købet af Tottenhams Gareth Bale. Da den handel nærmede sig sin afslutning, slog Arsenal til. I ugen op til transferdeadline satte Arsenal for alvor gang i købet, og det var samtidig her, man kunne læse, at Özil gerne ville blive i Real Madrid. Men et opkald fra Arséne Wenger ændrede det. Sådan lyder det i hvert fald fra John Cross:
- Wenger ringede op, og på tysk fortalte han Mesut Özil om Arsenals planer og ambitioner, samt hvordan Özil ville passe ind på holdet. Det imponerede Özil, fortæller John Cross i en beskrivelse af forløbet.
Tillid er vigtigt
Skiftet kom som en overraskelse for mange. Fansene havde under Real Madrids præsentation af Gareth Bale råbt: "¡Özil no se vende!" ("Özil er ikke til salg!"), og holdkammerater, trænere og kommentatorer har siden udtryk forundring over Real Madrids salg.
Cristiano Ronaldo var rasende, Sergio Ramos sagde, at hvis det var op til ham, var Mesut Özil den sidste spiller, han ville sælge i Real Madrid, og den tyske landstræner Joachim Löw undrede sig over, at Real Madrid overhovedet kunne finde på at sælge, men han forstod Özils valg.
- Mesut Özil har brug for tillid fra træneren og klubben. Det ser ud til, at det ikke længere var 100 procent tilfældet i Real, mens Arsenals manager Arséne Wenger gjorde alt for at få ham, sagde Löw, efter skiftet blev offentliggjort, og netop tillid var et nøgleord, da Mesut Özil skulle sætte ord på skiftet.
- Jeg kan gøre en forskel i alle klubber, fordi jeg har en stor selvtillid. Men hvis jeg ikke føler, at jeg har tilliden, så vil jeg væk. Jeg troede, at jeg skulle blive i Real Madrid, men jeg indså, at jeg ikke havde tilliden fra træneren. Det føler jeg, at jeg har i Arsenal, sagde Mesut Özil og understregede:
- Det vigtigste er, at manageren har vist mig sin tillid. Wenger er en verdensklasse manager og har bevist det i mange år. Mange spillere har udviklet sig under ham, og derfor valgte jeg Arsenal.
Özil fik masser af tillid – men misbrugte måske også store dele af den. Han blev en af Premier Leagues assists-konger, men fik også et eftermæle som en grådig, ugidelig og forkælet spiller med et gigantisk talent og et forhold alt for tæt på en udskældt præsident.
I Real Madrid og Arsenal forlod Özil rasende – ligesom han smækkede med døren på det tyske landshold og beskyldte hjemlandet for racisme imod ham, og han sagde blandt andet:
- Jeg er immigrant, når vi taber, og tysker, når vi vinder. Bernd Holzhauer (tysk politiker, red.) kaldte mig en gedeknepper og Werner Steer (teaterchef, red.) bad mig pisse hjem til Anatolien. Jeg vil slet ikke komme ind på de mange hademails, truende telefonopkald og alt det, der er skrevet på de sociale medier. Det er med et tungt hjerte og efter stor overvejelse, at jeg ikke længere vil spille for Tyskland. På grund af de seneste begivenheder har jeg en følelse af at opleve racisme og stor mangel på respekt.
I den føromtalte selvbiografi fortæller Özil blandt andet om, hvordan det ville have været lettere at være fodboldspiller i Tyskland, hvis han i stedet for Mesut havde heddet Michael.
Han fortæller åbenhjertigt om, hvordan det er at opvokse i et tyrkisk hjem i Tyskland, om hvordan han stort set kun talte tysk i de få timer, hvor det var på skemaet i skolen og hvordan han har to hjerter: et tysk og et tyrkisk. Samlet set giver bogen og beretningen et klart billede af mislykket integration i Tyskland, hvilket blot giver nok et argument for et skifte til Fenerbahce. Op til klubskiftet skrev den kendte tv-vært og store Arsenal-fan Piers Morgan på Twitter:
- Jeg elskede Mesut Özil, da han først kom til Arsenal. En verdensklassespiller med et sublimt naturtalent. Nu kan jeg ikke slet ikke vente med at se ryggen på den dovne, manipulerende døgenigt, der tjener 350.000 pund om ugen. Du kunne være blevet en klublegende, Mesut – du kunne bare ikke være mere ligeglad. Farvel…
Mesut Özil voksede op i Gelsenkirchen som barnebarn af tyrkiske immigranter, der i 1960’erne drog til Tyskland for at arbejde. Penge var der ikke mange af og de boede i et slidt beton-kvarter. Her var der dog en slidt fodboldbane, som startede Özils karriere. Han endte med at blive savnet af superstjerner i Real Madrid samt et ”Ghost på Emitates” inden det hele endte i hans elskede Tyrkiet, hvor han skal forsøge at rette karrieren lidt op – og måske også rette sig selv lidt op!