LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Nicolai Christensen

Arteta: Nu fokuserer vi på at få spillere ind

Sokratis blev i går løst fra sin kontrakt i Arsenal, hvilket betyder, at Arsenal har fået skippet en håndfuld spillere væk, som ikke har den store rolle på holdet. Nu fortæller Mikel Arteta, at det er tid til næste fase.
Længe har Arsenal haft en af de største trupper i Premier League, som har betydet, at Arsenal-manager, Mikel Arteta, op til denne sæson var nødsaget til at undlade rutinerede spillere fra Arsenals Premier League- og Europa League-trup. Derfor har det længe ligget i kortene, at Arsenal ville forsøge at komme af med en masse spillere i det nuværende transfervindue. De er allerede kommet af med Sead Kolasinac, William Saliba, Matt Macey, Sokratis, og det ligner også et farvel til Mesut Özil, der ventes at blive præsenteret i Fenerbache inden for den næste uge.

På dagens pressemøde har Arteta talt med medierne, hvor han bl.a. blev spurgt ind til, om der ville komme spillere ind i dette vindue.

- Vi er i den proces nu. Vi har klaret den første fase (sælge spillere, red.) mere eller mindre, og skifter nu fokus til næste fase, siger Arteta til Arsenals hjemmeside.

- Hvis man kigger på markedet, og den kontekst vi er i, så er det et meget udfordrende markedet, men vi kigger på muligheder, og vil se, hvad vi kan gøre.

De seneste døgn går rygterne på, at Arsenal er på udkig efter en backup keeper, en backup venstre back og en offensiv midtbanespiller. Specielt Martin Ødegaard skulle Arteta være interesseret i at få ind på en lejeaftale.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder