Fodbold nyheder

Dansk landsholdsspiller åben for Superligaen

Af Daniel Jensen

Med kontraktudløb til sommer afviser landsholdsbacken ikke at vende tilbage til Danmark.

Article image
Ritzau-Scanpix

Henrik Dalsgaard skiftede i 2016 Danmark ud med Belgien. Et ophold der senere førte til at skifte til Brentford i Englands næstbedste række. Her har han spillet 144 officielle kampe, og sidste år var han utrolig tæt på at rykke op i Premier League med London-klubben, men han måtte se sig slået på målstregen, da Brentford tabte 2-1 til Fulham på Wembley i oprykningsfinalen.

Den 31-årige back har kontraktudløb til sommer, og han afviser ikke, at hans gamle klub AaB kan være mulighed.

- Hvis jeg hører fra AaB, er der selvfølgelig en respekt der, som betyder, at jeg lytter, har Dalsgaard udtalt til avisen Nordjyske.

Den danske landsholdsspiller har i denne sæson spillet 20 kampe i Championship, og Brentford kæmper igen med om de eftertragtede billetter til Premier League, og de ligger i øjeblikket på fjerdepladsen. Henrik Dalsgaard afviser derfor heller ikke, at hans fremtid stadigvæk kan være i London.

Henrik Dalsgaard har i løbet af han karriere spillet 26 kampe for det danske landshold.

Mere om Henrik Dalsgaard

Mere om Brentford

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik