LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Asbjørn Steffensen

- Han er den næstbedste i verden på sin position

Tidligere Inter-legender har rosende ord til Nerazurris nye målfarlige back - Achraf Hakimi.
Real Madrid har haft svært ved at finde nettet på det sidste, hvor det senest er blevet til 1-1 mod Elche og 0-0 mod Osasuna. Det er dog ikke tilfældet for klubbens tidligere spiller, Achraf Hakimi, der lige nu fra sin back-position er utrolig målfarlig for sin klub, Inter.

Faktisk scorer han så mange mål, at han allerede nu i sæsonen har slået rekorden for flest mål af forsvarsspiller i den italienske klub, der før tilhørte brasilianske Maicon i sæsonen 2009/10. Marokkanske Hakimi har scoret seks mål i 17 kampe denne sæson i Serie A, blandt andet et klassemål i weekenden mål Roma. Kun klubbens angribere, Romelu Lukaku og Lautaro Martinez, har scoret flere. Tidligere Inter-spillere Daniel Adani og Christian Vieri storroser højrebacken og kalder ham en af de bedste i verden på sin position.

- Inter skrev under med ham efter (Joao, red.) Cancelos afsked sidste sæson. Han er den næstbedste back i verden, kun overgået af engelske (Trent, red.) Alexander-Arnold og hans pris er passende, sagde Adani, der bliver bakket op af Vieri.

Også Diego Milito, tidligere Inter-angriber, tænker stort om marokkaneren, men vil ikke sammenligne ham med Maicon.

- Jeg kan ikke lide sammenligninger. Han er ung og jeg vil ikke presse ham for meget, men han har alt, der skal til for at blive fænomenal; hans hurtighed, udholdenhed og fysiske styrke, siger Milito.

Allerede i sidste sæson, hvor Hakimi var lejet ud til tyske Borussia Dortmund, viste han prøver på hans målfarlighed. Marokkaneren scorede ni mål og lavede 10 assists i hans sæson med Dortmund, og han er allerede på vej til at overgå ham selv denne sæson. med seks mål og fire assists under halvvejs i sæsonen.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder