Fodbold nyheder

Medie:
Italiensk klub vil have Schöne

Af Magnus Kisbye

Lasse Schöne er blevet fritstillet i Genoa og er nu på tale i ny italiensk klub
Article image
fodboldlandsholdet.dk
Lasse Schöne har været et varmt navn på rygtebørsen, lige siden han blev fritstillet af sin tidligere klub Genoa tidligere på måneden. Nu melder Serie A-klubben Cagliari sig ind i kapløbet om danskerens underskrift. Det skriver Tipsbladet.dk i dag.


Transferjournalisten Gianluca Di Marzio melder, at Cagliari angiveligt er interesserede i at skrive under med Schöne på en seks måneder lang kontrakt, som vil løbe frem til juni. Klubben har ifølge Di Marzio bedt Genoa om informationer og papirer på danskerens fysik i forbindelse med et eventuelt kommende lægetjek.

Rygter har også sendt den danske midtbanespiller til FC København, mens Ajax ligeledes har været inde i billedet. Her havde Schöne sin storhedstid, da han tørnede ud for den hollandske storklub fra 2012 til 2019.

Mere om Lasse Schöne

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik