P. Mortensen gik fra skurk til helt: Hellere brænde ti chancer end den lortefejl
Det var en AGF-anfører, som var træt af sin fejl, der ledte til en Brøndby-udligning, som mødte pressen efter kampen mandag aften.
Det var en mærkværdig scoring, som Brøndby fik lige før pausen, da de udlignede til 1-1 mod AGF i Superliga-topkampen mandag aften. Jesper Lindstrøms hjørnespark gik direkte i mål, og selvom det lignede, at målmand Kamil Grabara havde ansvaret, så var det ikke polakkens fejl, at bolden strøg helt i mål.
- Den tager jeg 100% på min kappe. Det er første gang, jeg står og har svigtet holdet på den måde. Jeg vil sgu hellere brænde ti kæmpechancer, end jeg vil lave sådan en lortefejl. Den var lidt tung i pausen, så det var ekstra vigtigt for mig, at jeg fik scoret et mål, og vi vandt, siger Patrick Mortensen til Indkast.dk efter kampen.
AGF-anføreren skulle sørge for forreste zone i forbindelse med hjørnesparket, men Patrick Mortensen udfyldte ikke sin opgave.
- Der sker det, at jeg går fejl af bolden. Jeg kommer lige en halv meter for langt ud, og den bliver slået hårdt. Så bliver jeg i tvivl om, om den går i sidenettet, og så bliver jeg i tvivl om, om den kommer til at ramme mig på armen. Så kommer jeg automatisk til at trække kroppen og armen lidt til mig, og så ser det jo bare vanvittig dumt ud, siger Patrick Mortensen om udligningsmålet.
AGF kom i overtal i starten af anden halvleg, da Brøndbys Morten Frendrup fik sin anden udvisning, men selvom hjemmeholdet kom i overtal, havde de svært ved at tage styringen over kampen.
- Vi er ikke gode nok til at kontrollere kampen, og det er noget, vi skal arbejde på. Jeg føler, vi stresser lidt for meget, og vi forsøger at slå lidt for mange vinderafleveringer i stedet for at lade kuglen gøre arbejdet og lade dem løbe lidt. Så det skal vi være bedre til, siger den varme angriber.
Efter 78 minutter af kampen gik Patrick Mortensen fra at være skurken fra Brøndbys mål i første halvleg til at være helten. Den 31-årige lavede en klassescoring, som bestod af blot to berøringer. En tæmning og en afslutning.
- Det var bare lidt instinkt, at jeg fik den op der, og så ender den med at hoppe lidt. Så tænker jeg bare, at nu giver jeg den en over nakken, og så må vi se om den gamle hofte kan klare det. Og det kunne den. Så det var dejligt, dejligt at få scoret, siger målscoreren om sit flotte føringsmål.