Fodbold nyheder

Medie:
Her er topkandidaten til AaB-trænerjobbet

Af Raymund Nelausen

Ekstra Bladet skriver, at AaB overvejer at ansætte IFK Norrköpings Jens Gustafsson som ny cheftræner i klubben.

Ritzau Scanpix
Ritzau Scanpix

Peter Feher kan snart have haft sin sidste kamp som midlertidige cheftræner for AaB. Ifølge Ekstra Bladet har klubben været i dialog med 42-årige Jens Gustafsson, der på nuværende tidspunkt er cheftræner for svenske IFK Norrköping.

Mediet skriver, at sportschef Inge André Olsen har haft flere samtaler med Gustafsson, og at svenskeren er AaB's topkandidat til cheftræner-stillingen. Dette stemmer overens med, hvad den svenske avis Express skrev i weekenden, da de også mener, at Gustafsson skal være ny cheftræner i Nordjylland.

I IFK Norrköping har Jens Gustafsson haft ansvaret siden 2016, og han har i sin tid i klubben været tæt på at gøre IFK Norrköping til svenske mestre, da de blot var to point efter førerholdet ved sæsonafslutningen i 2017.

Gustafsson har en offensiv tilgang til spillet, hvor hans foretrukne opstilling er en 4-3-3. Dette betyder blandt andet, at klubben har scoret anden flest mål i Allsvenskan i denne sæson med 56 scoringer efter 28 kampe. Jens Gustafsson har kontrakt med IFK Norrköping frem til december 2021.

Mere om AaB

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik