LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Niels Nedergaard

Inter-boss afviser ikke Eriksen-salg til januar

Inters direktør, Giuseppe Marotta, har ingen intentioner om at holde på Christian Eriksen, hvis danskeren selv ønsker at forlade klubben.
Christian Eriksen blev i vinter hentet til Inter fra Tottenham for den nette sum af omkring 150 millioner kroner.

Men klaveret har langt fra spillet, som den danske landsholdsspiller havde håbet på i det italienske. Her har Inters træner, Antonio Conte, nemlig gang på gang fravalgt Eriksen til startopstillingen.

Det får nu klubbens direktør, Giuseppe Marotta, til at reagere. Inter-bossen lægger derfor op til et salg af danskeren. Men det er kun på en betingelse. Eriksen skal selv ønske at forlade klubben.

- Hvis vi når januar, og spilleren fortsat ikke spiller regelmæssigt, og beder om at blive solgt, så vil vi forholde os til situationen, uden at det på nogen måde vil være kontroversielt, siger Giuseppe Marotta ifølge Ekstra Bladet til Football Italia.

Inter-direktøren mener dog stadig, at Christian Eriksen var et godt køb af klubben, selvom den 28-årige fynbo ikke har spillet mange minutter for klubben.

- Vi købte Eriksen i januar for 20 millioner euro, og det var en fremragende handel og en glimrende mulighed i transfermarkedet, siger han.

Christian Eriksens kontrakt med Inter udløber først i sommeren 2024. Derfor kræver det muligvis, at andre klubber må hive den store pengepung frem, hvis de vil kapre den danske landsholdsspiller.

Ifølge Tuttusport har Inter dog allerede sat et prisskilt danskeren. Det beløb er angiveligt på 225 millioner kroner.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder