Fodbold nyheder

Avis:
Eriksen vil tilbage til Premier League

Af Daniel Fisker

Corriere dello Sport mener at vide, at Christian Eriksen er indstillet på at vende tilbage til Premier League.

Article image
Ritzau-Scanpix

Christian Eriksen er efter sigende begyndt at forberede sin afsked med Inter. Den danske kreatør respekterer ifølge Corriere dello Sport Antonio Contes dispositioner, mens han dog ikke har tænkt sig at spilde et år i Milano-klubben.

Næste års EM-slutrunde bliver sandsynligvis udslagsgivende for, at Cristian Eriksen er interesseret i at søge nye græsgange. Helt nye græsgange bliver der dog sandsynligvis ikke tale om, da den italienske avis mener at vide, at Eriksen vil tilbage til Premier League.

Manchester United er ifølge Corriere dello Sport meget interesserede i den danske midtbanespiller, mens Arsenal også skulle have et godt øje til 28-årige Christian Eriksen. Derudover spøger tyske Borussia Dortmund også i kulissen.

Inter havde efter sigende planer om at omskole Eriksen til en ”mezzala” – altså en af to spillere, som på den centrale midtbane flankerer en tredje dybtliggende midtbanespiller – men eksperimentet mislykkedes.

Inter prioriterer nu at få så meget som muligt tilbage af de 201 millioner kroner, Milano-klubben efter sigende betalte for Christian Eriksen i januar. Det er ifølge Corriere dello Sport et gensidigt ønske hos Inter og Eriksen, at danskeren forlader Serie A-klubben.

Mere om Christian Eriksen

Mere om Inter

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik