LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Nicolai Christensen

Griezmann: Nemt at gøre mig til syndebuk

Franske Antoine Griezmann har ikke fået den start på sin Barcelona-karriere, som han selv og klubben havde håbet på, men han mener, at der alligevel bliver gået for hårdt til ham.
I sommeren 2019 blev Antoine Griezmann hentet til Barcelona fra Atletico Madrid, hvor han her lidt mere end et år efter stadigvæk ikke har leveret på det niveau, som han gjorde i Atletico. Efter weekendens nederlag til sin tidligere Atletico Madrid, har franskmanden været ude og forklare, at han mener, at han er et nemt offer at give skylden, når det går dårligt.

- Jeg accepterer kritikken, fordi det er ikke den bedste udgave af Griezmann, I ser. Når vi taber, er jeg et nemt offer, fordi jeg ikke taler, eller får mine folk til at tale, siger Griezmann ifølge mediet Sport.

- Det er rigtig hårdt, når man kommer fra en anden klub til Barca, og man har tre trænere og en pandemi. Det er svært.

- Jeg har stadig brug for tid til at tilpasse mig mine holdkammerater og omvendt. Endnu mere efter vi har haft tre trænere med forskellige systemer, siger Griezmann.

Barcelona ligger efter otte kampe spillet nummer 13 i La Liga, og har fået den dårligste start på sæsonen i flere år.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder