Inter-direktør om Eriksen: Hvis en spiller vil væk, beholder vi ham ikke
Inters sportsdirektør, Beppe Marotta, har i dag udtalt sig vedrørende Christian Eriksen, og han er meget ærlig.
Christian Eriksen har ikke fået start på sin karriere i Inter som han, og klubben havde håbet på, og derfor bliver Eriksen rygtet væk, og nu har Inters sportsdirektør Beppe Marotta udtalt sig om Eriksens situation.
- Eriksen? Hvis en spiller vil væk, beholder vi ham ikke. Christian er meget professionel, men i januar vil vi afgøre hans fremtid. Der er ingen avancerede snakke med nogle klubber i øjeblikket, men vi vil se de kommende uger, lyder det fra Marotta til DAZN.
Eriksen kom til Inter i januar, hvor han siden har spillet 33 kampe, dog størstedelen af dem som indskifter med fire mål og tre oplæg til følge. Ikke tal som man er vant til at se fra Eriksen, der på det danske landshold, og tidligere i sin karriere, har haft for vane at score et fint antal mål og lægge op til mange mål.
Om Eriksen kommer væk er stadigvæk uvist, men diverse medier og agenter har i hvert fald ikke travlt med at kæde danskeren sammen med andre klubber.