Torsdagens internationale rygter
Samuel Eto'o nærmer sig et comeback, mens Real Madrid har udpeget en erstatning for Sergio Ramos.
Den tidligere FC Barcelona-angriber Samuel Eto’o forhandler i øjeblikket med Racing Murcia, der spiller i Spaniens fjerde bedste række – den såkaldte Tercera División. Eto’o lagde ellers støvlerne på hylden i september 2019. (Goal)
Bayern München-forsvareren David Alaba, der har kontraktudløb til sommer, kommer til at stå højest på Real Madrids ønskeliste, hvis Sergio Ramos ender med at forlade den spanske hovedstadsklub. (AS)
Sevilla og Hertha Berlin er interesserede i Paris Saint-Germains tyske midtbanespiller Julian Draxler. (Calciomercato)
Den tidligere FC Barcelona-midtbanespiller Xavi kan blive klubbens svar på Sir Alex Ferguson, hvis han vender tilbage til klubben som træner. Det mener i hvert fald Victor Font, som er præsidentkandidat i FC Barcelona. (Reuters)
AS Monacos spanske midtbanespiller Cesc Fabregas har slået fast, at han er skuffet over hans tidligere træner Pep Guardiola. (Goal)
Det 18-årige franske stortalent Eduardo Camavinga har løftet sløret for, at han drømmer om at skifte til en fantastisk klub. Han vil dog ikke udelukke en kontraktforlængelse med Stade Rennais. (AS)