Fodbold nyheder

Kilde om Adama Traoré:
Han er pissesur

Af Daniel Fisker

Wolverhamptons forsøg på at få Adama Traoré til at underskrive en kontraktforlængelse er ikke faldet i god jord hos den spanske raket, som efter sigende er pissesur på sin klub.

Article image
Ritzau-Scanpix

Wolverhampton forsøgte i sidste måned at få Adama Traoré til at underskrive en kontraktforlængelse. Traoré mente efter sigende ikke, at Premier League-klubbens udspil afspejler hans værdi for klubben.

Den spanske raket har først kontraktudløb i sommeren 2023, så Wolverhampton har efter alt at dømme ikke travlt med at få Traoré til at underskrive en ny kontrakt. Hovedpersonen er dog ikke tilfreds med Wolverhamptons forhandlingsmetoder.

Den engelske avis The Athletic rapporterer, at Traoré har den opfattelse, at han i øjeblikket bliver udeladt af Wolverhamptons startopstilling, fordi han endnu ikke har indvilliget i at underskrive en ny kontrakt.

- Adama tror, at det kunne være en del af en strategi, som har til formål at få ham til at underskrive en ny kontrakt, men det vil han ikke, udtaler en kilde ifølge The Athletic.

- Derfor tror han, at han ikke er på holdet. Han er pissesur, hvis jeg skal være ærlig.

Adama Traoré har ganske vist været på banen i alle otte Premier League-kampe i denne sæson, men han er kun startet inde i tre af disse kampe. Han har i alt spillet 90 minutter af de seneste fire kampe, hvor han er blevet indskiftet i anden halvleg.

Den lynhurtige spanier var et varmt navn på rygtebørsen i løbet af sommerens transfervindue. Transferrygterne sendte blandt andet Traoré til Liverpool, som efter sigende valgte at købe hans holdkammerat Diego Jota i stedet for.

Mere om Adama Traoré

Mere om Wolverhampton

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik