LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Daniel Eckford-Olsen

Medie: Manchester United har åbnet døren for Ronaldo

Portugisiske Record bekræfter nu de mange rygter. Superstjernen har modtaget et tilbud fra Manchester United.
Lige siden Cristiano Ronaldo forlod Manchester United, har han i forbindelse med interviews og opdateringer gjort sig umage med ikke at lukke døren helt for et muligt Manchester-comeback. I onsdags tog rygterne dog fart, for efter Juventus virkede åbne for at sælge superstjernen for at få lidt luft i lønbudgettet, kom Fox America-journalisten Christian Martin på banen med et vildt rygte.

Han påstod sammen med en række andre kilder, at Ronaldo allerede har fået et tilbud fra Manchester United om at vende tilbage til klubben. Nu er det portugisiske medie Record også kommet på banen, og de kaster nu mere brændsel på et bål, der allerede havde tårnhøje flammer.

Mediet beretter ligesom Christian Martin, at Jorge Mendes, som er Ronaldos agent, skulle havde modtaget et bud fra den røde del af Manchester. Indtil videre vides det kun, at den 35-årige verdensstjerne vil kigge på tilbuddet og at der derudover er tale om en transfer til næste sommer, frem for et skifte her til januar. Record var dertil det første medie, der delte nyheden om Ronaldos skifte til Juventus og derfor kan man ikke afvise nyheden fuldstændig.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder