LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Troels Drasbech

Carragher: Han skal sidde på bænken i tre-fire kampe

Angriberen har brug for en pause, mener den tidligere Liverpool-spiller.
Bør Jurgen Klopp droppe Firmino i de kommende kampe i Premier League? Hvis du spørger den tidligere Liverpool-forsvarsspiller Jamie Carragher, så er svaret ja - nyindkøbet Diogo Jota er for god til at ignorere.

Med syv mål i sine første 10 kampe for klubben kan det være svært at erklære sig uenig i Carraghers påstand - Jota fik også en startplads i braget mod Manchester City, hvilket i første omgang ikke fik konsekvenser for Firmino, da Liverpool under boldbesiddelse spillede med fire offensive spillere, hvilket gav plads til alle de foretrukne spydspidser.

Carragher ser dog ikke dette system som en bæredygtig tilgangsmåde til de fremtidige kampe, hvilket altså betyder et 'farvel' til enten Sadio Mané, Mohamed Salah, Diogo Jota eller Roberto Firmino - sidstnævnte er forsvarsspillerens foretrukne til bænkpladsen.

- Firmino er ikke i god form lige nu og var egentlig ikke i fantastisk form i sidste sæson heller. Selvom Liverpool vandt titlen, blev nogle ting maskeret af denne grund - Firmino scorede ikke et mål på Anfield indtil sidste kamp mod Chelsea.

- Liverpools fans er godt nok inde i klubben til at vide, Firminos rolle ikke er at score målene - de ved, han kan skabe plads, generobre bolden og starte genpresset. Men når jeg ser på disse statistikker fra sidste weekend, så er de ikke så gode, som de plejer at være.

- En pause til Firmino til fordel for Jota betyder ikke, at karrieren er slut for ham. Det betyder bare, at han skal sidde på bænken i tre-fire kampe, udtalte Carragher til TalkSport ifølge Daily Star.

De fire kampe fra bænken vil give Jota chancen mod Leicester, Atalanta, Brighton og Ajax - om Jurgen Klopp tager råddet til sig, kan tiden kun vise.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder