LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Danmark: Superligaen
Brøndby Stadion
FT
3 - 1
(1 - 0)
Brøndby IF
OB
B. Riveros (20), A. Pavlović (47), J. Lindstrøm (55)
M. Fenger (90)
StillingReferat
Raymund Nelausen

Fantastisk Lindstrøm-mål sikrede BIF tre point

Brøndby IF genfandt formen i dag, hvor de besejrede OB med 3-1. Jesper Lindstrøm og Blas Riveros imponerede med flotte mål, men kampen endte galt for sidstnævnte.
I opgøret mellem Brøndby og OB var gæsterne ved at få den værst tænkelig start, da Emmanuel Sabbi ikke kunne drible sig ud af et pres og valgte at trille bolden tilbage mod eget mål. Amerikaneren fik dog ikke nok fart på, og den røg i stedet lige i fødderne på Brøndbys Andrija Pavlovic, vis indlæg dog blev clearet af OBs Marco Lund.

Den uheldige situation fik gæsterne vristet af sig, og OB fik kampens første store chance efter syv minutter, da Sabbi smed et indlæg ind i feltet, hvor Jeppe Tverskov kom først på bolden med et flot hovedstød.

Marvin Schwäbe var hurtig på stregen i Brøndbys mål, men sendte returen lige ud i fødderne på Tverskov igen, der hamrede bolden mod mål fra kort afstand. Heldigvis for hjemmeholdet kom Anthony Jung i vejen for chancen, og stillingen var dermed stadig 0-0.

Kort tid efter var det så Brøndby, der var tæt på at komme på tavlen, da Mikael Uhre fik en friløber, men Oliver Christensen hev en flot redning frem og viste, hvorfor han netop er blevet efterudtaget til A-landsholdets kamp mod Sverige på onsdag.

Brøndbys Blas Riveros spillede sine første minutter i Superligaen, og det gav pote efter 20 minutter. Efter et glimrende indlæg fra Uhre endte bolden hos Riveros, som fyrede den paraguayanske kanon af og scorede uden chance for Christensen i målet. Riveros var dermed stemplet ind i dansk fodbold med manér.

I 2. halvleg var det en anden ny spiller hos Brøndby, som fik scoret sit første mål for de blå/gule. Efter et enkelt minut lagde Jesper Lindstrøm en fantastisk tværaflevering til Rezan Corlu, som sendte bolden videre i dybden til Andrija Pavlovic. Her kunne han uden problemer sende bolden i mål for første gang i Brøndby-trøjen.

Med en 2-0-føring havde hjemmeholdet godt styr på sagerne, og det hjalp da også, at OB ikke kunne skabe noget i den anden ende. Selvom de nye spillere gjorde sig positivt bemærket for Brøndby, var det en gammel kending, der fik hele Brøndby Stadion, altså de 500, som nu må være her, til at tabe kæben.

Efter ni minutters spil af 2. halvleg modtog Jesper Lindstrøm bolden og rundede nemt Jens Jakob Thomasen, og fra 25 meters afstand sendte han bolden helt op i højre hjørne af målet. Et imponerende mål fra den 20-årige Brøndby-spiller, som på fornemste vis havde gjort det til 3-0.

Glæden på Brøndby Stadion stoppede efter 70. minutter, hvor Blas Riveros kom alvorligt galt afsted. Her stødte han knæet sammen med Ryan Laursen, og den tackling rejste Riveros sig aldrig op fra, og han blev nødt til at blive båret fra banen på en båre. Et trist afslutning på en ellers god Superliga-debut for Blas Riveros.

OB reducerede i overtiden, hvor indskiftede Max Fenger prikkede bolden i mål, men det blev dog ved det, og derfor endte kampen med 3-1 til hjemmeholdet.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder