LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Troels Drasbech

Så længe er PL-bomber ude

Det værst mulige scenarie for Southampton er sket.
Danny Ings skadede sit knæ i Southamptons 4-3-sejr ude mod Aston Villa i søndags, og nu har en scanning bekræftet, at den engelske landsholdsangriber skal under kniven - det beretter Sky Sports.

- Det ligner lige nu, at han er ude i fire til seks uger. Han vil have en mindre operation i morgen - det kunne have været værre, men han vil være på skadeslisten i lidt tid, og det er ikke gode nyheder for os, udtalte Southamptons manager Ralph Hasenhuttl.

Ings blev nødsaget til at lade sig udskifte i det 85. minut, hvor han forinden det havde scoret sit femte sæsonmål. Den tidligere Burnley- og Liverpool-angriber har allerede haft to alvorlige knæskader i sin karriere - knæet er dermed et meget udsat område for den målfarlige englænder. Et stort tab for Southampton, der nu skal forsøge at fortsætte den gode stime uden deres farligste angriber.

- Vi er mere end Danny Ings. Det er et stort tab, men det er nu vigtigt for de andre spillere at kunne give os alternativer, afsluttede Hasenhuttl

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder