Europa: Champions League
FT
2 - 1
(1 - 0)
Barcelona
Dynamo Kiev
L. Messi (5), Piqué (65)
V. Tsygankov (75)
Nicolai Christensen

Optakt: Barcelona - Dynamo Kiev

Ronald Koeman har ikke fået den start, de fleste Barca-fans havde håbet på før sæsonen gik igang, men i Champions League har catalonierne gjort rent bord indtil videre.
Kommentar:

FC Barcelona er ikke startet godt i La Liga i år, hvor det i de seneste liga-kampe blot er blevet til to point. I Champions League er det dog en anden sag, da de indtil videre har gjort rent bord efter bl.a. en flot sejr ude over Juventus.

Dynamo Kiev fører den ukrainske liga, hvor de er startet sæsonen godt ud med 20 point efter otte kampe, og har en målscorer på 17-4. I Champions League har de fået et enkelt point, som de fik i sidste runde på udebane imod Ferencvaros. Nu skal de så møde Barcelona på Camp Nou.

Begge hold er uden vigtige spillere til opgøret, hvor Barca blandt andet mangler Ter Stegen og Coutinho, men hvor det er en lidt anden sag for Kiev. De er nemlig uden op imod ni-ti spillere, der er testet positiv for covid-19, og derfor ikke kan spille.

Det bliver derfor en noget anderledes startopstilling, Mircea Lucescu er nødsaget til at gå med til opgøret. Det betyder, at danske Mikkel Duelund ikke vil være at se på banen, da han er en af de mange Kiev-spillere, der er testet positiv.

Ronald Koeman har ikke fået den start, som han selv og Barca-fansene havde håbet på, og det fortsatte i weekenden, hvor Barca måtte tage hjem til Catalonien med et skuffende 1-1-resultat ude imod Alaves.

Barca er kæmpestore favoritter til Kiev-opgøret, og Koeman må derfor se kampen som en ideel mulighed for at komme tilbage på sporet med en stor og kontrolleret sejr. Det vil også gøre, at de efter kampen kan stå med ni ud af ni mulige point, som vil stille dem med en god mulighed for at avancere til knockout-fasen i Champions League til foråret.

Karantæner og skader:

Barcelona:
Samuel Umtiti
Phillipe Coutinho
Ronald Araujo
Marc-Andre Ter Stegen (Tvivlsom)

Dynamo Kiev:
Sergiy Sydorchuk (Karantæne)
Artem Besedin (Karantæne)
Denys Boyko (Covid-19)
Georgiy Bushchan (Covid-19)
Vitaly Mykolenko (Covid-19)
Denis Garmash (Covid-19)
Oleksandr Karaev (Covid-19)
Tudor Balta (Covid-19)
Mykola Shaparenko (Covid-19)
Mikkel Duelund (Covid-19)
Georgiy Tsitaish (Covid-19)
Mykyta Burda
Volodymyr Kostevych

Forventede startopstillinger:

Barcelona (4-2-3-1)
Neto
Dest, Pique, Lenglet, Alba
Pjanic, De Jong
Messi, Pedri, Fati
Griezmann

Dynamo Kiev (4-2-3-1)
Neshcheret
Kedziora, Popov, Shabanov, Zabarnyi
Shepelev, Andriyevskyi
Tsygankov, Lednev, Verbic
Supryaga

Bud på kampens profil:

Der kommer til at være kæmpe dominans af hjemmeholdet, der kommer til at have bolden meget, og Dynamo Kiev, der modsat vil forsøge at grave sig ned. Det bliver derfor vigtigt for Ronald Koemans mandskab, at de kan åbne Kiev-forsvaret op, og hvem er bedre til det end Lionel Messi. Messi har ikke scoret i åbent spil for Barca i år, og onsdagens opgør bliver en god mulighed for argentineren at lave om på det.


Bud på kampens resultat:

Barcelona var store favoritter inden, at ukrainerne offentliggjorde, at de vil være uden flere af de normale stamspillere, og med dem ude grundet covid-19, er hjemmeholdet endnu større favoritter. Barca har ikke for alvor sprudlet i år, og denne kamp er den perfekte mulighed for virkelig at levere en god og overbevisende indsats. Indkast.dk forventer derfor en sikker og komfortabel sejr til Barcelona på 4-0.

Kampen som bliver fløjtet i gang klokken 21 onsdag, dømmes af engelske Michael Oliver, og kan ses på TV3 Sport og Viaplay.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER