Hemmeligheden i Atalanta
FCM’s modstandere har en kompromisløs træner…
- Mine spillere er nødt til at lide under træningen. Det chokerer mig, når folk ikke er vant til at arbejde hårdt.
Sådan har Atalanta-træner Gian Piero Gasperini tidligere sagt til The Guardian og hans assistent Jens Bangsbo beskriver ham også som en meget krævede træner:
- Han er kompromisløs på den måde, at hvis man ikke vil arbejde på den måde, han gerne vil, så er man bare ikke med i projektet. Han satte f.eks. hurtigt nogle etablerede spillere på bænken, fordi han mente, at de ikke var klar til at indgå i hans plan. Samtidig er han ekstremt dygtig til at hjælpe den enkelte spiller med at udvikle sig, hvis denne er klar til at følge hans idéer. Og hans resultater taler jo for sig selv, siger Bangsbo til Jyllands-Posten.