Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Europa: Champions League
FT
2 - 3
(0 - 3)
Real Madrid
Donetsk
R. Varane (33), L. Modrić (54), V. Júnior (59)
M. Martins (29), M. Solomon (42)
Henrik Varbøl Andersen

Optakt: Real Madrid – Shaktar Donetsk

I den spanske hovedstad møder en af favoritterne til Champions League-titlen Real Madrid det ukrainske storhold Shaktar Donetsk i åbningen af gruppe B.
Kommentar:

De sidste to sæsoner har Real Madrid ikke formået at spille sig frem til slutkampen i Champions League. Men inden formåede Zinedine Zidane at føre holdet til hele tre titler i træk. Ingen tvivl om at Kongeklubben også i år vil blande sig blandt de allerbedste, når trofæet skal afgøres.

Zidane har også ligakampen ude mod Barcelona tre dage efter at tænke på. Derfor kan hjemmeholdet måske stille op uden anfører Sergio Ramos, som er tvivlsom til onsdagens opgør. Andre spillere kan måske også blive sparet, men hjemmeholdet må og kan ikke tage let på opgøret.

De spanske mestre kommer dog med et chok-nederlag i bagagen, da de tabte 0-1 til oprykkerne fra Cadiz i weekenden. En kamp hvor de havde bolden rigtigt meget, men sjældent blev farlige foran Cadiz-målet, så måske pønser Zidane på udskiftninger i offensiven.

I det hele taget har Kongeklubbens offensiv været fattig hvad angår målscoren indtil nu. Blot seks scoringer i lige så mange kampe vidner måske om en manglende skarphed. Defensivt har det set bedre ud med kun tre scoringer imod sig.

Med skiftende formationer og udskiftninger i startopstillingen fra kamp til kamp leder Zidane måske lige nu efter idealopstillingen og en stærk rytme.

Gæsterne fra Ukraine har ikke imponeret i deres sæsonstart. Med tre uafgjorte kampe i sæsonens første seks spillede har de så sejrsvante gæster ikke spillet op til deres niveau. En enkelt gang er de lykkedes med at holde målet rent, og det er måske ikke den bedste statistik at tage med til Madrid.

Til gengæld imponerede de i weekenden med en sikker 5-1 sejr, så selvtilliden fik nok et hak opad inden Champions League-kampen. Det skal heller ikke glemmes, at holdet rent faktisk nåede helt frem til semifinalen i sidste sæsons Europa League. Her fik de dog en fodboldlektion af Inter, som sammen med tyske Borussia Mönchengladbach er de to andre hold i puljen. De tabte nemlig semifinalen med hele 0-5 til italienerne.

Nu gælder det så den fornemmeste europæiske turnering, og både Shaktar og Real vil helt sikkert godt fra land i en pulje, der kan blive tæt og spændende.


Skader og karantæner:

Real Madrid må undvære Martin Ødegaard, som døjer med en lægskade. Derudover er begge de normale førstevalg til højre-backen Carvajal og Odriozola ude med skader. Belgiske Eden Hazard døjer fortsat med en ankelskade, som holder ham væk fra græstæppet. Mariano er ikke kampklar endnu og i weekenden måtte Sergio Ramos lade sig skifte ud, og han er derfor tvivlsom til kampen.

Gæsterne fra Shaktar Donetsk må undvære forsvarsspilleren Ismaily og deres offensive es Yeven Konoplyanka. Derudover er der tvivl om Serhii Krytsov og Maksym Malyshev. Gæsterne har sidst men ikke mindst flere spillere tvivlsomme på grund af sygdom.

Forventede startopstillinger:

Real Madrid (4-3-3)

Courtois
Nacho, Militao, Varane, Mendy
Valverde, Casemiro, Modric
Asensio, Benzema, Vinicius

Shaktar Donetsk (4-2-3-1)

Trubin
Dodo, Khocholava, Bondar, Korniienko,
Antonio, Maycon
Marlos, Dentinho, Tete
Solomon

Bud på kampens profil:

Karim Benzema er et godt bud på kampens profil. Den rutinerede mål-ræv har åbnet målkontoen med en enkelt scoring indtil nu, men franskmanden er en solid målscorer, og med det antal chancer hjemmeholdet plejer at skabe, skal han nok få en chance eller to i kampen. Et andet bud kunne være Vinicius, som har imponeret på venstre-kanten med to scoringer i La Liga indtil nu.

Bud på kampens resultat:

Real Madrid er det bedste bud på en vinder på trods af deres svipser i weekenden. De er for stærke for ukrainerne i Madrid. Sidst de to hold mødtes i Champions League i Spanien vandt Real Madrid med hele 4-0. Spanierne har dog ikke været så målrige endnu i sæsonen, så et forsigtigt bud herfra er 2-0.

Kampen spilles onsdag den 21. oktober kl. 18:55 på Estadio Di Stefano i Madrid. Kampen kan ses på TV3 MAX og Viaplay.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER