United behøver ikke at give op på Sancho?
Det lykkedes ikke Manchester United at hente engelske Jadon Sancho denne sommer, men ”The Red Devils” har ikke givet op på den 20-årige-kantspiller, og kommer højst sandsynligt til at vende tilbage med et bud på landsholdsspilleren.
Et af dette sommer-transfervindues største transfer-sagaer var den vedrørende Manchester United og Jadon Sancho. United meldte hurtigt ud, at de var efter Dortmund-spilleren, og Dortmund var hurtige til at melde ud, at de ikke solgte ham for mindre end omkring 900 mio. kroner.
De penge kom United ikke op med, på trods af flere bud på englænderen, der dog ikke var i nærheden af den adspurgte pris. Nu har Borrusia Dortmund-CEO Hans Joachim-Watzke været ude og forklare, at United skal være klogere på transfermarkedet, hvis de vil have fat på ham. Men har måske også hintet til, at en handel stadigvæk kunne ske.
- De fejlvurderede situationen. Vi havde en klar linje, og det vil vi også have til næste sommer, lyder det fra Watzke på et pressemøde, hvor han fortsætter:
- I denne industri, kan du aldrig sige, at en spiller er uden mulighed for at blive solgt.
- Jeg har hørt og læst overalt i medierne, at Sancho var på vej væk. Men han er her. Vi havde en aftale med ham.
Ifølge rygter fra bl.a. Star, så kommer United tilbage efter Sancho, og vil nok engang forsøge, at få det tidligere Manchester City-talent til klubben.