Fodbold nyheder

Madrid-frygt efter corona til Ronaldo

Af Troels Drasbech

Portugiseren har været i kontakt med flere Madrid-stjerner.

Article image

Cristiano Ronaldo er testet positiv for corona-virus, hvilket har igangsat en række af nervøse reaktioner i Italien og Spanien. Nyheden blev modtaget med bekymring i Real Madrid, hvor klubben venter på opdateringer fra tre af deres internationale stjerner.

Både Sergio Ramos, Raphael Varane og Ferland Mendy har været tæt på eller i kontakt med portugiseren i den seneste uges tid - Portugal har både spillet mod Spanien og Frankrig i landskampspausen. Det erfarer AS.

Det første møde kom mellem Ronaldo og Ramos den 7. oktober i en venskabskamp afholdt i Portugal. Begge var ikke i spil på samme tid undervejs i kampen, men efterfølgende har flere billeder vist, at de tidligere holdkammerater mødtes i omklædningsrummet for at hilse på hinanden.

Den andet møde foregik i søndagens UEFA Nations League kamp mellem Frankrig og Portugal, hvor Ronaldo og Varane begge spillede 90 minutter, hvor de undervejs befandt sig positioneret tæt på hinanden. Efterfølgende har Varane lagt billeder ud på sociale medier af dem begge, der krammer.

Grundet denne kontakt risikerer Mendy også at være smittet, da franskmanden omgås Varane på daglig basis samt befundet sig ved flere steder, hvor Ronaldo også har været.

Derfor er frygten i Madrid-lejren en realitet, hvor man i forvejen mangler sine to højrebacks - flere ukampdygtige forsvarsspillere er ikke hvad klubben har brug for i skrivende stund.

Mere om Real Madrid

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik