Peter Møller afviser vennetjeneste
Fodbolddirektøren vil til mange slutrunder….
- ... Sagt med al respekt – hvad vandt vi så før? Vi havde en lang stime uden nederlag, og vi var med til to slutrunder i træk. Men hvad vandt vi? Hvad nummer blev vi i vores kvalifikationspulje? Sagt med al respekt igen. Sådan er det jo i denne verden. Du bliver målt på resultater, og hvor godt det går. Vi har meldt lidt udansk ud, at vi gerne vil til så mange slutrunder som muligt. Er jeg en fiasko, hvis Kasper Hjulmand er en fiasko? Sådan tænker jeg ikke.
Sådan siger DBU-fodholddirektøren Peter Møller i dagens udgave af Politiken. Han valgte at bytte den populære Åge Hareide og erstatte nordmanden med Kasper Hjulmand, hvilket mange betragtede som en slags vennetjeneste, men det afviser Møller:
- Der er mange, der tror, at jeg skulle have en af mine gode venner ind i DBU. Det var ikke det, det handlede om. Jeg kendte ikke Kasper Hjulmand, ud over at jeg havde interviewet ham et par gange og set hans hold spille. Jeg havde ikke noget personligt forhold til Kasper Hjulmand, inden han blev landstræner.