LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Jonathan Kjær Troelsen

Champions League er i hus: Stort udenlandsk bud frister Sviatchenko

FC Midtjylland skal spille Champions League for første gang nogensinde. Men bliver det med eller uden klubbens nuværende anfører?
Det er dagen derpå i Herning efter FC Midtjyllands imponerende kvalifikation til Champions League-gruppespillet onsdag aften. Naturligvis er der jubel i og omkring Herning, men avisen BT har måske lavet lidt skår i glæden efter deres historie torsdag aften.

Her skriver avisen, at FC Midtjylland har et bud liggende på Erik Sviatchenko, som lyder på cirka 15 millioner kroner. Det er den tyrkiske storklub Trabzonspor, som vil hente den midtjyske anfører, og som vil belønne den 28-årige dansker med en stor millionkontrakt.

FC Midtjylland og Sviatchenko skulle angiveligt have lavet en ’gentleman agreement’, som betyder, at klubben vil acceptere buddene i denne størrelsesorden på midterforsvareren.
Tidligere har danskeren været ude at sige, at han er klar til et nyt udlandseventyr.

Trabzonspor skulle have fulgt Sviatchenkos præstationer i mere end et år, og rygterne omkring et skifte kører i øjeblikket også i den tyrkiske sportspresse. Hovedpersonen selv har ikke ønsket at udtale sig til BT.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder