LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Europa: Europa League
Parken
FT
0 - 1
(0 - 1)
FC København
Rijeka
P. Ankersen (20)
StillingReferat
Jonathan Kjær Troelsen

Sæsonstarten er en katastrofe: FCK ude af Europa efter youtube-mål

FC København er ude af europæisk fodbold efter komisk mål.
En frygtelig sæsonstart. Det er den rette betegnelse at bruge i forhold til FC Københavns første uger i den nye sæson. Det er blot blevet til et enkelt point i tre Superliga-kampe, og torsdag aften glippede muligheden for et europæisk gruppespil også.

FC København tog imod kroatiske Rijeka hjemme i Parken, og vinderen af det opgør ville avancere til Europa Leagues gruppespil. Inden kampen var københavnerne favoritter, men de formåede aldrig for alvor at leve op til det prædikat.

Efter 20 minutters spil kom kampens eneste scoring. Og hvilket et af slagsen. Det startede som en ufarlig situation, da Rijekas Franko Andrijasevic modtog bolden lige over midterlinjen. Det lignede en umulig mission, da han driblede ned mod FCK-forsvaret, hvor både Victor Nelsson og Ragnar Sigurdsson stod klar i defensiven. Det nordiske makkerpar i forsvaret bakkede ned mod eget felt, og da Rijekas Andrijasevic nåede kanten af feltet gled islandske Sigurdsson. Uheldigvis fældede han i samme ombæring sin holdkammerat Victor Nelsson, og så var Kulenovic alene mod Karl-Johan Johnsson i FCK-målet.

29-årige Andrijasevic lobbede bolden over Johnsson, og den ramte op på overliggeren. Imens var højreback Peter Ankersen nået med ned, og han løb ind mod målet for at redde bolden. På bizar vis ramte bolden ned på Peter Ankersen, efter den havde ramt overliggeren, og via Peter Ankersen, røg bolden i mål.

Dermed var FCK nede med 1-0 efter to uheldige aktioner af først Sigurdsson og dernæst Ankersen. Det formåede københavnerne aldrig at svare tilbage på, og dermed vandt de kroatiske gæster med 1-0.

Med nederlaget har FC København kun Superligaen samt pokalturneringen at kæmpe for resten af sæsonen. Inden denne sæson havde klubben været i europæisk gruppespil i 13 af de seneste 14 sæsoner.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder