Arsenal smider PL-kollegaer ud af Carabao Cuppen
Arsenal mødte på udebane Premier League-kollegaerne fra Leicester i tredje runde af Carabao Cuppen.
Leicester og Arsenal bragede sammen i Carabao Cuppens tredje runde onsdag aften. Leicester var uden gengangere fra deres seneste Premier League-kamp, hvorimod Arsenal i deres defensiv kun havde en ny mand med i form af brasilianske David Luiz.
I første halvleg havde Arsenal flest muligheder, men det var Leicester, som var tættest på at bringe sig i front. James Maddison ramte træværket med en afslutning fra kanten af feltet. Afslutningen dalede stille og roligt ned bag Bernd Leno i Arsenal-buret, som var fuldstændig uden chance, men kuglen holdte sig ude af nettet.
Tidligere i halvlegen havde Arsenal et kæmpe tilbud til Reiss Nelson, som smækkede sin afslutning langt forbi. Også Bukayo Saka havde en mulighed for at bringe gæsterne i front, da han kom fri bag hjemmeholdets bagkæde. Englænderen blev dog nedlagt, og Arsenal-spillerne appellerede for straffespark, men dommerens fløjte forblev tavs.
Det blev dog Arsenal, som bragte sig front. Nicolas Pépé blev spillet fri højre side, og rykkede med bolden ind i feltet. Her sparkede han først på Leicesters keeper Danny Ward. Bolden kom tilbage til Arsenal-spilleren, som smækkede den på stolpen, hvor fra den dansede ud på Leicesters Christian Fuchs, som med sin berøring skubbede bolden ind over stregen.
Da kampen ramte dommerens tillægstid kom 2-0-scoringen til Arsenal. Indskiftede Bellerin afdriblede sin direkte modstander, og sendte bolden videre til Nketiah, som fik prikket bolden i mål.
Mere blev det ikke til på King Power Stadium, hvorfor Arsenal avancerer til fjerde runde af Carabao Cuppen, hvor enten Lincoln eller Liverpool venter.