Fodbold nyheder

Sheringham:
United vinder ikke mesterskabet med Martial som 9’er

Af Simon Lindgren

Den tidligere top-angriber Teddy Sheringham mener ikke, at Anthony Martial er dygtig nok som 9'er til at bringe et mesterskab til Manchester United.

Article image
Ritzau-Scanpix

Manchester Uniteds transfervindue har været meget omdiskuteret. Klubbens fans og tidligere spillere har udtrykt deres utilfredshed med de manglende handler. United hentede dog for nyligt hollænderen Donny van de Beek i Ajax, men den tidligere United-angriber Teddy Sheringham efterlyser flere handler. Han efterlyser blandt andet en spiller, der er garant for mange mål, da han ikke mener, at Anthony Martial er dygtig nok.

- Når man spiller i en klub som Manchester United, så er 20 mål på en sæson godt, men man leder efter en spiller, der kan score 30-35 mål som skal være glasuren på kagen. Kan han være den spiller? - Det tror jeg ikke. Fortæller Teddy Sheringham til GOAL.

Anthony Martial scorede 23 mål i alle turneringer i seneste sæson. Selvom det er franskmandens mest målrige sæson, så er Teddy Sheringham overbevist om, at Manchester United har brug for en ny spidsangriber, hvis de har ambitioner om et mesterskab.

- Manchester United vinder ikke mesterskabet med Anthony Martial som 9’er.

Anthony Martial har spillet i Manchester United siden 2015 og sammen med sit hold skal han lørdag spille den første kamp i sæsonen, når United tager imod Crystal Palace på Old Trafford.

Mere om Anthony Martial

Mere om Manchester U

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik