Daniel Fisker

Mandagens internationale rygter

Christian Eriksen kan snart være fortid i Inter, mens Real Madrids talentfulde venstreback Sergio Reguilon ikke vil opgive drømmen om at blive fast mand hos "Los Blancos".
Christian Eriksen får måske lov til at forlade Inter, selvom det kun er godt og vel et år siden, at den danske kreatør byttede Tottenham ud med Milano-klubben. (Calciomercato)

Selvom det er sandsynligt, at Lazios midtbanegeneral Sergej Milinkovic-Savic skal til Juventus, så er Cristiano Ronaldo ivrig efter at få Olympique Lyon-midtbanespilleren Houssem Aouar til Torino denne sommer. (Caught Offside)

Juventus har sat kantspilleren Douglas Costa til salg. Det er efter sigende den 29-årige brasilianernes vedvarende skadesproblemer, som har fået ”Den Gamle Dame” til at miste tålmodigheden. (Goal)

Den 23-årige venstreback Sergio Reguilon, som sidste sæson var udlejet til Sevilla, vil ikke opgive drømmen om at spille for Real Madrid. Han foretrækker endnu et lejeophold i Sevilla, da han mener, at det gør hans chancer større for en dag at blive fast mand i Real Madrids startopstilling. (Star)

Porto har sænket prisen på den ombejlede venstreback Alex Telles, hvorfor den 27-årige brasilianer nu kan købes for i omegnen af 150 millioner kroner. (A Bola)

Selvom Lucas Vazquez er et forholdsvis sjældent syn i Real Madrids startopstilling, så spiller den 29-årige spanier alligevel mere end 20 kampe hver eneste sæson. Nu overvejer han dog et tilbud fra en pengestærk Qatar-klub. (Marca)

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER