Mbappe har informeret PSG om sin fremtid
Superstjernen Kylian Mbappe har ifølge The Times fortalt PSG-ledelsen, at han vil forlade klubben efter denne sæson.
80 mål i 117 Ligue 1-kampe og utallige titler er hvad Mbappe indtil videre, har opnået i den franske Ligue 1, men efter denne sæson er franskmanden angiveligt fortid i fransk fodbold. Det engelske medie The Times erfarer, at Mbappe har fortalt PSG-ledelsen, at han godt kunne tænke sig at finde en anden klub næste sommer. Mbappe kom til PSG i 2018, men i 2021 forlader den unge franskmand højst sandsynligt klubben.
Mbappes kontrakt med PSG udløber i 2022, og det vil derfor være et fint tidspunkt at sælge Mbappe, så hovedstadsklubben ikke risikerer at miste ham for ingen ting. De to klubber, som eftersigende er favoritter til at få fat i Mbappe, er Real Madrid og Liverpool, hvor han især skulle være imponeret over det arbejde Klopp har gjort i Liverpool.
Ifølge rygterne så bliver det altså til næste sommer, at Mbappe bliver fortid i PSG, og det betyder, at han altså vil have et sidste forsøg til at vinde Champions League med PSG, inden han forlader klubben.
Om et skifte fra PSG bliver en realitet, kan vi ikke vide endnu, men det bliver spændende og se, om der kommer yderligere rygter i denne sag vedrørende Mbappe og et skifte væk fra PSG.