Fodbold nyheder

Dømt Manchester United-spiller forbliver anfører

Af Christian Bang Jensen

Ole Gunnar Solskjær slår fast, at Harry Maguire forbliver anfører i klubben på trods af retssagen i Grækenland.

Harry Maguire, Jesse Lingard, Manchester United - Chelsea 2019
Harry Maguire, Jesse Lingard, Manchester United - Chelsea 2019Ritzau-Scanpix

Manchester United kommer ikke til at skifte anfører frem mod denne sæson. Det bekræfter den norske manager Ole Gunnar Solskjær forud for sæsonstarten i Premier League.

Dermed forbliver anførerbindet på den 27-årige Harry Maguires overarm, selvom englænderen har brugt sommerferien på en retssag i Grækenland. Sagen endte med en betinget fængselsstraf, efter forsvarsspillere blev fundet skyldig i groft angreb, modstået arrestation og gentagne bestikkelsesforsøg på øen Syros.

Harry Maguire fastholder dog sin uskyld, og straffen er derfor blevet appelleret til en højere instans i Grækenland.

- Han forbliver vores anfører. Han har håndteret det (retssagen) rigtig godt, og selvfølgelig vil jeg være her for at støtte ham. Vi vil bare lade Harry og hans folk og processen køre af sig selv. For mig er han et godt menneske, og han har altid været en positiv fyr med gode værdier, fortæller den norske manager til klubbens egen TV-kanal MUTV.

Manchester United skal modsat de fleste andre Premier League-klubber åbne sæsonen i denne weekend. Det skyldes, at man deltog i finaleturneringen i Europa League i august, og derfor har fået forlænget sommerferien et par uger.

I stedet spiller De Røde Djævle første kamp i Premier League-sæsonen d. 19 september mod Crystal Palace.

Mere om Harry Maguire

Mere om Manchester U

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik