LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Christian Bang Jensen

Nations League er tilbage: Hvad spilles der om?

Når Danmark lørdag tager imod Belgien i Parken i Kasper Hjulmands første kamp som landstræner er det så en venskabskamp, eller en betydningsfuld kamp frem mod VM-kvalifikationen?
Den anden udgave af Nations League begynder torsdag, hvor Tyskland og Spanien krydser klinger, mens Danmark lørdag tager imod Belgien i Kasper Hjulmands første kamp som landstræner. Men er det glorificerede venskabskampe eller betydningsfulde kvalifikationskampe, som vi tuner ind på?

For at forklare betydningen af de kommende Nations League-landskampe, skal vi se frem mod VM-kvalifikationen, som vil foregå i foråret 2021. Her vil de europæiske lande blive inddelt i ti grupper, hvor gruppevinderen kvalificerer sig til slutrunden.

Da Europa skal sende 13 nationer til Qatar i vinteren 2022, er der derfor tre pladser tilbage at kæmpe om. De tre pladser vil blive fundet gennem et play-off-system i foråret 2022. Her vil de ti toere i kvalifikationsgrupperne SAMT de to bedste Nations League-gruppevindere, som ikke sluttede blandt de to bedste i kvalifikationsgrupperne få en ny chance for at komme til VM.

Gør man det godt i Nations League har man altså en livline, hvis den regulere kvalifikation skulle glippe. Dertil er der Nations League-trofæet, som Portugal er forsvarende mestre af, samt eventuelle op- og nedrykninger på spil.

Nations League er opdelt i fire divisioner, hvor Danmark er placeret i A-divisionen, sammen med de andre 15 bedste hold i Europa. Her er man endt i pulje A2 sammen med Island, England og lørdagens modstander Belgien. Vinderen af gruppen kvalificerer sig til Final Four-stævnet i oktober 2021, hvor man skal møde de andre puljevindere fra A-divisionen i kampen om trofæet, mens nummer fire i gruppen rykker ned i B-divisionen til den næste omgang Nations League – formentlig i 2023.

Turneringen foregår i efteråret 2020, med to kampe i september, to i oktober og to i november.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder