LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Simon Lindgren

Donny van de Beek har bestået United-lægetjek

23-årige Donny van de Beek ligner en ny United-spiller inden længe, efter han har bestået sit lægetjek.
Der har indtil videre været meget stille på transferfronten i Manchester United. Klubben har endnu sit første indkøb til gode i det igangværende transfervindue. Nu tyder det dog på, at United-manager Ole Gunnar Solskjær kan have sin første tilføjelse til sin trup. Den hollandske midtbanespiller Donny van de Beek har, ifølge Sky Sports, angiveligt netop bestået sit lægetjek i Manchester United.

Der har længe været spekulationer om den 23-årige komets fremtid. Før udbruddet af pandemien var van de Beek tæt på at havne hos de spanske giganter fra Real Madrid, men den handel blev aldrig til noget. Nu er han så på vej til ‘De Røde Djævle’ i Manchester. Hollænderen menes at koste i omegnen af 330 millioner kroner.

Donny van de Beek har været fast mand på Ajax-holdet i de seneste tre sæsoner, hvor det er blevet 28 mål i 91 kampe i Æresdivisionen.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder