Fodbold nyheder

Officielt:
Ophørsudsalget fortsætter i Valencia

Af Christian Bang Jensen

Onsdag morgen blev det officielt, at nyoprykkede Leeds United henter den spanske angriber Rodrigo i Valencia. Prisen lyder på omkring 260 millioner kroner.

Article image
Ritzau-Scanpix

Ferran Torres, Francis Coquelin, Dani Parejo og nu angriberen Rodrigo.

Den spanske klub Valencia har i denne sommer gang i det store ophørsudsalg af arvesølvet i klubben. Først røg klubbens største talent, kantspilleren Ferran Torres, til Manchester City for en slik, dernæst blev midtbaneduoen Francis Coquelin, Dani Parejo sendt til Villarreal uden mulighed for at sige farvel til medspillere og fans, og onsdag er det blevet bekræftet, at angriberen Rodrigo skifter til den nyoprykkede Premier League-klub Leeds United.

Prisen på den 29-årige angriber lyder på omkring 260 millioner kroner.

Rodrigo kom til Valencia fra Benfica i 2014, og han nåede i alt 220 kampe og 59 scoringer for ”Los Che.” Han har spillet 22 landskampe for Spanien, scoret otte mål, og selvom han ikke er med i Luis Enriques seneste trup, må han stadig regnes som en spiller i periferien af ”La Selección.”

Spanieren bliver Marcelo Bielsas første store forstærkning af truppen frem mod klubbens første Premier League-kamp siden 2004. Her møder traditionsklubben de nykårede mestre Liverpool.

Mere om Rodrigo

Relaterede artikler

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik

Champions League - Real Madrid - DonetskChampions League - Ajax - LiverpoolChampions League - Bayern München - Atlético MadridChampions League - FC Midtjylland - AtalantaChampions League - Inter - GladbachChampions League - Manchester C - Porto