Officielt: Sloth skifter til engelsk klub
Casper Sloth skifter til Notts County.
Casper Sloth skifter fra Moterwell i Skotland til den engelske klub Notts County på en etårig kontrakt. Ifølge Tipsbladet har midtbanespilleren udtalt sig til klubbens officielle hjemmeside, hvor danskeren udtrykker glæde over skiftet, og ligeledes påpeger, at han skal forsøge at hjælpe klubben op i den fjerdebedste række:
- Det bliver ikke nemt. Det er en svær liga at rykke op fra, men jeg har set nogle af kampene fra den seneste sæson, og vi har et meget godt hold, som kun lige gik glip af oprykningsfinalen.
Sloth har tidligere spillet i Superligaen, hvor han både har tørnet ud for AGF, AaB og Silkeborg. Han har derudover også spillet otte landskampe.