Leipzig-træner takkede nej til Real Madrid
RB Leipzigs træner Julian Nagelsmann afslører, at han i 2018 takkede nej til træner-jobbet i Real Madrid.
I 2018 skulle Real Madrid have en ny træner, da Zinedine Zidane forlod posten i den spanske hovedstadsklub. Storklubben ansatte Julen Lopetegui, som blev opsagt af den spanske fodboldforbund som landstræner, fordi han tog jobbet lige op til VM i Rusland.
Men Lopetegui var ikke klubbens eneste overvejelse som træner på daværende tidspunkt. I et interview med spanske Marca afslører den nuværende RB Leipzig-træner Julian Nagelsmann, som er 33 år i dag, at han havde en henvendelse fra Madrid-klubben:
- Jeg havde telefonsamtaler med Real Madrid, men i sidste ende besluttede jeg mig for ikke at tage afsted. Jeg var en af navnene på deres ønskeliste, men jeg mente ikke, at det var den rigtige beslutning at tage til Madrid. Jeg ville have, at mit næste trin op i min træner-karriere skulle være logisk, og jeg ville udvikle min karriere. Leipzig ville virkelig have mig, og det var vigtigt for mig.
- Med Real Madrid blev vi enige om, at vi tales ved i fremtid, hvis de mangler en træner, og jeg er disponibel.
Med tyske Leipzig, som Nagelsmann står i spidsen for på torsdag i Champions League-kvartfinalen imod Atletico Madrid, har træneren kontrakt frem til udgangen af sæsonen 2022/2023.