LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Christian Kern Hansen

Arsenal snyder United og Everton i kapløbet om Lille-stopper

Den franske avis La Voix Du Nord mener at kunne berette, at Arsenal er tæt på at hente Lille-stopperen Gabriel Magalhães for snuden af Manchester United og Everton.
Forsvaret har i flere sæsoner været et kedeligt tema i London-klubben Arsenal, der har sukket efter en solid midterforsvarer, der kunne tilføre holdet noget ro i svære perioder i kampene. En forstærkning til forsvaret kunne meget vel være på vej, da en fransk avis skriver, at London-klubben Arsenal er kommet foran Manchester United og Everton i jagten på den 22-årige brasilianske Lille-stopper Gabriel Magalhães.

Ifølge La Voix Du Nord så er Arsenal på nuværende tidspunkt tættest på at kunne lande en aftale med den unge brasilianske stopper, der mere eller mindre har været fast mand på et succesfuldt Lille-mandskab i denne sæson.

Magalhães kom til den nordfranske klub i januar 2017 fra den brasilianske klub Avai FC, men har siden da været på lejeophold i både franske Troyes og kroatiske Dinamo Zagreb, hvor han under lejeopholdet var tilknyttet kroaternes andethold. Siden da er det blevet til 51 kampe for brasilianeren i Lille, og spørgsmålet er om brasilianeren snart har optrådt for franskmændene for sidste gang, i takt med den markante interesse der er blevet udtrykt for spilleren?

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder